12. december

Vejret har ikke ligefrem været en medspiller i disse dage. Der har været oversvømmelser flere steder, især på Vancouver Island. Jeg har nu været i Vancouver-området to gange, og næste gang bliver det helt sikkert i sommerperioden. Skidt med det - for det kan vi ikke styre alligevel. En af de regnfulde dage brugte vi i Vancouver Scince Center, som ligger lige midt Vancouver. Det er et fantastisk ekperimentarium, hvor både børn og voksne kan more sig, samt lære en masse. Man kan prøve lige fra kørestols-race til at se slanger og edderkopper. Det er et fantastisk set-up, og med mange søde ansatte til at guide og underholde. Trods mange spændende maskiner og lignende, så var det nogle ganske almindelige byggeklodser af træ som vores børn brugte mest tid på. De sad i næsten en time, og byggede. Der er lagt et par billeder i fotoalbummet.

Torsdag havde vi en sight-seeing tur i Vancouver sammen med Brenda og Dave. Vi tog Sky-Train ind til Vancouver for at prøve det, men også undgå den tætte trafik hjemad.  Da vi står og køber billet, er der en lidt mørk fyr som henvender sig til Rasmus, da han har en Manchester United trøje, og spørger om Rasmus er United fan. Rasmus svarer selvfølgelig pænt ja, og den store fyr stikker ham næven, og fortæller at han hans fætter spiller for Manchester United (Raphael). Fyren her viser sig at være professionel basketball-spiller i Vancouver. Turen gik til Vancouver Conventional Center og Canada Center som ligger nede ved havnen. Alt er bare større herovre. Derefter gik turen til Nord-Vancouver, hvor vi smuttede over med båd som sejler i rutefart. Regnen var nu stoppet og det gjorde turen noget sjovere. Spændende tur rundt i storbyen, hvor Dave og Brenda kunne fortælle om udviklingen af byen gennem årene.

Det lokale ishockeyhold Vancouver Canucks har selvfølgelig et dansk islæt i Jannik Hansen, og i den lokale supportbutik er det også muligt at købe trøjer. Disse koster dog 220 canadiske dollars (1200 kroner), så det blev ved kun at prøve den.

Den sidste aften inviterede vi Brenda og Dave ud at spise, og de tog os med til en fantastisk restaurant i en lille by som hedder Mission. På vej ud på parkeringspladsen, gik bilens kobling helt i stykker, for den havde givet mistænkelige lyde i dagen op til. Nå pyt med det, vi var mega-sultne, så det problem blev løst senere. Restauranten var et sted hvor der var samlet gamle ting, og disse udgjorde en meget imponerendepynt på væggene. Dejlig atmosfære og store saftige hjemmelavede burgere til en absolut overkommelig pris. Denne resttaurant havde også lidt international kendis renomme. Den berømte sanger Carly Rae Jepsen, som er kendt for hittet, Call me maybe, er født i denne by - og hun har arbejdet på denne restaurant. Frederikke stak næsten i et hvin da hun hørte dette. Enmeget hyggelig aften, som endte med at Brenda og Daves bil blev kørt på værksted af en kranbil, og naboen hentede os og kørte os hjem til kaffe og hjemmbagt ananaskage.

Vi er nu fyldt med mange indtryk, og det har været fantastisk at se vores canadiske venner igen, synd at så gode venner skal bo på den anden side af jorden. Vores rejse fortsætter i dag til Los Angeles, hvor vi bestemt håber på bedre vejr. Vi kommer til at savne det fantastiske landskab omkring Vancouver.

7. december 2014

I dag skal vi med Brenda og Dave til Vancouver på Sightseeing   . Det glæder vi os til og håber at solen forbliver fremme resten af dagen.

Det var en fantastisk tur i Stanley Park. Hele familien trængte til at "strække ben" efter en lang flyvetur, og en rimelig hård gang jet-lag. Vi gik rundt i parken i et par timer, og kunne godt have brugt længere tid, hvis ikke solen var ved at gå ned. Der var rigt dyreliv i parken med bl.a. næsten tamme egern som gerne tog imod peanuts, fugle og ænder i hobetal, oddere som jagtede fugle og ænder, men ikke mindst de tre vaskebjørne som charmerede de forbi-passerende gæster. Tilfældigvis render vi ind i en dansk fyr, der bor i Vancouver, som kan fortælle at vaskebjørnene elsker skumfiduser. Ganske rigtigt, han har nogle i lommen, og de er vilde med dem. De hvæser højt hvis de forstyrres i deres slik-spiseri.

Vi tog mandag morgen et smut over grænsen til USA, nærmere Seattle. Her havde vi besluttet at vi gerne ville besøge det berømte Pike Place Market. Dette marked er nok mest kendt for den berømte fiskeforretning som har lagt navn til den berømte FISH-filosofi, som omhandler arbejdsglæde og det at give kunderne en oplevelse. Der var desværre ikke så travlt på det tidspunkt vi var der, men da Lise kom i snak med en af fyrene i fiskeforretningen, så blev der lige skruet op for charmebarometeret, og der blev kastet fisk gennem luften. Hele Pikes Place, som er et stort marked, er en stor oplevelse, men også et frirum midt i en travl storby som Seattle.

Et af Seattles store vartegn er Space Needle. Et fantastisk bygningsværk med en højde på knap 200 meter, her har man en flot udsigt over hele byen, og ved dage med klart vejr er der også udsigt til det smukke Mount Rainier. Trafikken fra Seattle tilbage til Canada var meget tæt. Hvis man tror, at man har set bilkøer i Danmark, så tro om igen. Biler i fem baner, så langt øjet rækker, men det hjælper lidt når man kan trille frem i HOV-lane. Dette er en bane hvor kun biler med 2 personer eller flere må køre. På vejen tilbage blev der også lige holdt ind ved et af de utallige outlet-centre. Hele familien fik lige skiftet fodtøj i en Nike-outlet. En lang dag endte da familien var tilbage på hotellet kl. 22.15 mandag aften.

6. december 2014

Efter tre hovedestæder, en tur gennem LA`s lufthavns skarpe kontrol og de samme spørgsmål i alle paskontroller: Hvad er jeres formål med rejsen? Hvad er jeres arbejde derhjemme? Hvor meget baggage har i tjekket ind... og til sidst har i været i et land med risiko for ebola smitte? Landede vi i Vancouver lufthavn efter at have været på farten i 28 timer. Turen fra London til LAX gik over alt forventning. Selv om vi ikke sad på første klasse var ungerne ret imponeret over servicen på flyveren. De sidste nye film som kunne ses på egen skærm, spil med egen fjernbetjening og super fin service med ifht mad og drikke. Vi fik alle lidt søvn , da der ikke var fyldt helt op og vi kunne sprede os over flere sæder. I lufthavnen blev vi modtaget af Brenda og Dave. Brenda med flag og iklædt en Danish Dynamite trøje hun fik i Danmark i 80'erne. Stor gensynsglæde fra begge parter. Da vi kom til Vancouver overnattede vi på et fint hotel. Rimelig ramt af tidsforskelle og den lange rejse.

Dagen efter den 6. december tog Calle til lufthavenen for at hente vores leje bil.... send aldrig en mand alene afsted for at hente sådan en... han fik den opgraderet til hvad vi nu kalder en pimpbil. Vi kører nu rundt i en Chrysler 300 et eller andet. Heldigvis med GPS. det viste sig nemlig at Calle op til flere gange måtte vende tilbage til lufthavnen for at finde tilbage til hotellet. heldigvis fik vi ham da guidet den rigtige vej:-)

I mellemtiden fik mor og børn prøvet Tim Hortons ... en kæde ala Starbucks, som er startet af en tidligere ishockeyspiller. Her fik vi kendskabt til den canadiske morgenmads tradition. Ungerne klagede ikke over varmchokolade, chokolade muffin og en slags mini burger med æg, ost og bacon. Alle er dog enige om at den går ikke hver morgen!

Vi kørte efterfølgende til Abbotsford, hvor vi kom til Brenda og Daves place. Et stor gæstfrihed findes ikke mange steder. Særligt skal nævnes Brendas evne til at bage og lave mad. Til aften fik vi friskfanget Canadisk laks. det er aldrig smagt bedre! Området her er også kendt for alle deres bær, så lige en frisk lavet tærte med brombær blev det også til.

Vi var lige rundt i byen... en "lille by" med omkring 120.000 indbyggere. Jeps, på størrelse med Aalborg.  For Rasmus sluttede dagen kl 19.00. ramt af jetlag faldt han i søvn med det samme vi kom til vores hotel. Vi andre var sovende fra kl. 20.30. det betød at vi her til morgen var oppe kl 05.00. Vi håber på at det bliver bedre som dagene går.